Dansk     Engelsk     Polska

Jutland Meat A/S er et ungt internationalt orienteret mellemstort slagteri, specialiseret i produktion og afsætning af svinekød.
Vi står for nytænkning, og en anderledes tilgang til markeder og kunder.

Industrivirksomheder generelt lader til, at have taget den filosofi til sig, at den eneste vej til kontinuitet i den globaliserede verdens konkurrence, er stordrift i forsøg på at øge konkurrenceevnen. Men vores industri er ikke bare en procesindustri med kun maskiner og automater der kan køre uafbrudt døgnet rundt. Ca. 75% af omkostningerne i kødindustrien skyldes råvarer, og ca. 70% af resten er arbejdskraftrelateret.

I ferskkød branchen er det derfor en kombination af en effektiv organisation, faglig kunnen og god markedsføring, der er nøglen til succes. Det er vores erfaring, at de store selskaber ofte taber mere værditilvækst end de vinder, når de øger størrelsen af produktionen.

Jutland Meat fokuserer derfor på at skabe merværdi ved at opfylde kundernes behov, og løse flaskehalsproblemer for eksempel gennem levering af specielle produkter, særlige udskæringer, kundetilpasset levering med mere.
Vores kunder er nationale og internationale slagtere, detailhandelen såvel som den kødforarbejdende industri.

Vi er en markedsorienteret virksomhed, hvor kundernes ønsker er det vigtigste.
 slutprikker

 Forside                                     Jutland Meat A/S     Havnevej 8     7600 Struer     Danmark     Tlf: +45 96 63 53 50